Af nogle opfattes det som et overgreb, da rektoren i Norge insisterede på at trykke sin elev i hånden, give ham eksamensbeviset og ønske ham tillykke med det.

I salen blev der råbt "haram", hvori ligger, at det altså er forbudt at tage imod den fremrakte hånd fra den kvindelige rektor. Havde rektoren derimod været en mand var der ikke et problem.

Men det er IKKE et overgreb; det er ganske almindelig høflighed og respekt. Og nej, jeg gider simpelthen ikke at høre på, at der også er nogle mennesker med en diagnose, der gør, at de ikke tåler berøring.

Bør afføde ramaskrig

Det her handler ganske enkelt om, at det er en kvinde, der bliver fravalgt grundet sit køn. Det er kønsdiskrimination og bør afføde et ramaskrig.

Jeg forstår godt rektorens reaktion. Hun taber ansigt og autoritet over for en religiøs markering, der ikke tillader fysisk berøring mellem mænd og kvinder.

Hvis det stod til dem, var al frihed, demokrati og ligestilling pist væk

Der er simpelthen brug for at lave en manifestation HVER GANG, når sådanne dybt kulturelt forankrede konflikter kommer til udtryk, selvom de på overfladen kan se ud til at være nok så små.

Ellers ser vi ikke den kønsdiskrimination, der foregår lige for næsen af os. I Danmark (og Norge) er der over hele det politiske spektrum bred enighed om, at hersker lighed mellem kønnene.

Kun når det er bekvemt

Jeg ved godt, at man i de konservative og islamistiske miljøer også er storforbrugere af vestlige begreber som demokrati, frihed og ligestilling, men kun, når det lige passer ind i deres kram, og de kan anvende dem som en forsvarsmekanisme over for kritiske spørgsmål, når der som her ganske åbenlyst foregår kønsdiskrimination.

Men efterlever de dem vitterligt selv? 

Hvis det stod til dem, var al frihed, demokrati og ligestilling pist væk. Det skal man måske være opmærksom på, inden man begiver sig ud i relativiseringer.